Fra test til virkelighed: En mors øjenåbner om børns sikkerhed i bilen

Et gennemtrængende bip ekkoede i den kæmpestore, stenklædte bygning. I samme øjeblik hørte vi et klik, et pisklignende smæld og den umiskendelige lyd af noget, der accelererede.

Fra vores udsigtspunkt bag glasvægge højt oppe over Volvo Cars Safety Centre så Sara, en Volvo Cars-medarbejder, hvordan en bil kom tordnende ud af en tunnel og drønede mod en massiv betonblok.

Virkningen var kvalmende. En knasen af metal, der møder en fast genstand, eksplosioner fra airbagge, der udløses i et splitsekund, en motorhjelm, der krøller sammen som ingenting. Lyde, jeg aldrig havde hørt i det virkelige liv før.

Og i den sky af airbags vidste jeg der var en crashtestdukke i babystørrelse, fastspændt i et bilsæde.

"Den samme autostol min datter bruger"

Jeg har altid været en perfektionist, når det gælder bilsikkerhed. Min mor ville ikke engang starte bilen, før alle havde spændt sikkerhedsselen. Vi havde altid babysæder eller selepuder og blev fra tidlig alder undervist om de farer, børn konfronteres med i biler.

Men det var først, da jeg flyttede til Sverige og begyndte at arbejde hos Volvo Cars, at jeg virkelig tog budskabet til mig.

Efter at have været vidne til min første crashtest fik jeg vist optagelser, der sammenlignede virkningen på en barnecrashtestdukke i en fremadvendt autostol versus en bagudvendt. Det fik mig også til at føle mig syg. Det var al den overbevisning jeg havde brug for til at holde mine børn bagudvendt så længe som muligt.

Men det er nemt at sige det fra et svensk perspektiv – her er det normen.

Tilbage i mit hjemland er tingene anderledes. Børn helt ned til et år placeres i fremadvendte autostole, småbørn sidder ikke på selepuder, og både børn og voksne lægger skråselen bag om ryggen, fordi "den er ubehagelig."

Da vi var på besøg hjemme og insisterede på at leje et bagudvendt autostol til vores lille barn, stod vi over for masser af spørgsmål fra familie og venner - "Hun ser så utilpas ud! Jeg ville blive køresyg!" - og endda latterliggørerelse, fordi hun opfordrede alle til at spænde sikkerhedsselen korrekt - "Den kradser mig i nakken!"

Men for mig er det ikke til forhandling. Og fordi mine børn aldrig har kendt andet, klatrer de op i deres autostole uden spørgsmål.

Jeg håber, at de aldrig nogensinde oplever en bilulykke.

Medmindre de en dag følger i mine fodspor og med egne øjne ser de utrolige fremskridt inden for sikkerhed hos Volvo Cars.