Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Aktivering af Pilot Assist

Du aktiverer Pilot Assist ved at trykke på betjeningselementet til førerstøtten på rattet, mens du kører.

Under kørslen angiver et gråt Pilot Assist-symbol i førerdisplayet, at funktionen er tilgængelig, men endnu ikke aktiveret. Symbolet ændres afhængigt af, om styrehjælp er aktiveret i køreindstillingerne eller ej.

Pilot Assist med styrehjælp er slået fra, men kan aktiveres, hvis alle betingelser er opfyldt.
Pilot Assist uden styrehjælp er slået fra, men kan aktiveres, hvis alle betingelser er opfyldt.

Vigtigt

Før du bruger Pilot Assist

Tag dig tid til at læse alt om Pilot Assist i denne vejledning, før du bruger funktionen første gang. Det er vigtigt at forstå funktionens evner og begrænsninger af hensyn til sikker brug.

Vurder situationen

Du skal sikre dig, at trafiksituationen og forholdene egner sig til aktivering. Vent, indtil igangværende manøvrer, såsom vognbaneskift, er afsluttet, før du aktiverer Pilot Assist.

Aktivering af Pilot Assist under kørslen

  1. Venstre betjeningselement

    Tryk én gang på betjeningselementet til førerstøtte på rattet.

    Når Pilot Assist er aktiveret, vises der et symbol på førerdisplayet.

    Symbol, som angiver, at Pilot Assist er aktiv
    Pilot Assist er aktiv.

    Første gang du aktiverer Pilot Assist under kørsel vil din hastighed ved aktivering være den indstillede hastighed.

Når Pilot Assist er aktiv, kan du justere målhastigheden ved at flytte betjeningselementet til førerstøtte opad eller nedad på rattet.

Tip

Genoptag Pilot Assist

Hvis du for nylig har brugt Pilot Assist og ønsker at bruge din tidligere målhastighed, skal du flytte betjeningselementet til førerstøtte opad mod genoptagelsessymbolet på rattet.


Har det hjulpet?