Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Midterdisplayets visninger

Lær mere om nogle af de visninger, du kan se i midterdisplayet.

De forskellige linjer giver statusinformation, viser genveje til apps og gør dig i stand til at navigere mellem midterdisplayets visninger. Via hovedvisningerne kan du bruge og få adgang til navigationsoplysninger, apps i bilen, klimaregulering, bilstatus og indstillinger. Der er også nogle specialiserede visninger til at administrere bestemte bilfunktioner.

Linjer på midterdisplayet

Statuslinjen øverst på midterdisplayet viser symboler relateret til bilens status og apps, samt klokkeslæt og udendørs temperatur. Du kan trykke på nogle af symbolerne i statuslinjen, f.eks. Bluetooth-symbolet og profilsymbolet, for at åbne relaterede visninger.

Den nederste linje er din primære metode til navigation mellem midterdisplayets visninger. Ved at trykke på symbolerne kan du komme frem til andre visninger og funktioner samt åbne komfortvisningen og aktivere katastrofeblinket. Statuslinjen og den nederste linje er altid synlige, uanset hvilken visning du kigger på.

I nogle visninger vil du se kontekstbjælken nederst på skærmen. Den indeholder genveje til forskellige funktioner, der kun vises, når du kan bruge dem.

Hovedvisninger

Den følgende liste indeholder de hovedvisninger, du kan se og bruge i midterdisplayet.
StartvisningStartvisningen viser et stort navigationskort og fungerer således også som navigationsvisningen. Ved siden af kortet findes der widgets med hurtigbetjeningselementer til medier, telefon og nyligt anvendte apps samt kontekstbjælken. Du åbner startvisningen fra andre visninger ved at trykke på startsymbolet i den nederste linje.
AppbibliotekDu kan åbne vejledningen, apps i bilen og App Store i denne visning. For at åbne denne visning skal du trykke på symbolet for appbiblioteket i den nederste linje.
KlimavisningDu kan ændre en række forskellige klimaindstillinger i denne visning, såsom aktivering eller deaktivering af defrostere og tilpasning af indstillingerne af klimaanlægget. Klimavisningen åbnes ved at trykke på blæsersymbolet i den nederste linje.
IndstillingerDu kan få adgang til alle de forskellige indstillingskategorier og visninger for din bil ved at trykke på bilsymbolet i den nederste linje.
Visning med elementer til hurtig betjeningDenne visning giver dig nem og hurtig adgang til nogle af bilens funktioner, såsom udvendig belysning og førerjusteringer. Du kan åbne visningen med elementer til hurtig betjening ved at trykke på bilsymbolet i den nederste linje.
BilstatusvisningDenne visning viser dig vigtig information om status for din bil, eksempelvis fejl, der skal afhjælpes, og hvor alvorlige de er. Den kan åbnes ved at trykke på bilsymbolet i den nederste linje.

Specialiserede visninger

De følgende visninger er relateret til specifikke funktioner i bilen.
KomfortvisningKomfortvisningen vises, når du trykker på sædesymbolet for fører- eller passagersiden i den nederste linje. Denne visning giver hver side hurtig adgang til nogle få vigtige klima- og komfortindstillinger, såsom sædevarme- og temperaturregulering.
TilpasningsvisningDu kan tilpasse sidespejlene og rattet i tilpasningsvisningen. De er sat sammen her, fordi de har betydning for din kørestilling. Hvis du f.eks. justerer sidespejlene, vil du måske også justere rattets højde.
ParkeringsvisningParkeringsvisningen indeholder funktioner, som hjælper dig med at parkere. Når den vises, fylder den det meste af midterdisplayet. Hvis parkeringsvisningen ikke vises automatisk, når du skal bruge den, kan du selv åbne den ved at trykke på kamerasymbolet i kontekstbjælken.

Note

Førerdistraktionsoverlejring

Nogle gange afhænger det, du kan se og gøre på midterdisplayet, af, om bilen er i bevægelse eller ej. For at minimere førerdistraktion, mens bilen er i bevægelse, bliver visse visninger utilgængelige, eksempelvis visse indstillinger. Hvis det sker, viser midterdisplayet førerdistraktionsoverlejringen. Når bilen standser, forsvinder overlejringen, og du kan betjene visningen igen.


Har det hjulpet?